Nu springer studenterne snart ud, når de færdiggør deres eksamen og modtager den røde hue, og de skal ud på deres traditionelle optog i bus eller hestevogn og møde forældrene i klassen. Her vælger de fleste at have et lille måltid med forfriskninger klar til de unge mennesker, så man optræder som en god vært og giver et godt indtryk. Man kan enten selv stå for dette lille traktement, men mange forældre vælger også at kontakte et lokalt cateringsservice som Jespers Torvekøkken, da man her kan udbringe lækker mad til studenterfest for et beskedent beløb men med lækre og sunde småretter.
Fordele og ulemper ved catering
Mad fra et cateringfirma er måske en smule dyrere, end hvis man selv indkøber råvarerne, men til gengæld er det også en større opgave at stå for indkøb, tilberedning, anretning og servering, selvom det kun er mindre småretter, der er tale om. Der kommer som regel 10-25 mennesker på besøg, men de bliver oftest kun en lille halv time, da de jo har et travlt program, så derfor kan de kun finde plads til mindre måltider og små delikatesser og snacks. Hvis man ikke selv helt har styr på at fremstille og anrette denne slags små retter, så er det nok bedst at anvende et professionelt cateringfirma, men er man selv skrap i et køkken, så bør man selv klare opgaven. På den måde kan man dels spare nogle penge, og man kan tilberede måltidet præcist, som man selv ønsker det.
Lav en sund menu
Hvis man selv giver sig i kast med denne spændende opgave at fremstille lækker mad til studenterfest, så bør man ved samme lejlighed gøre menuen sjov og sund, således det hele ikke er cola, pizza og chips. Man kan lave fingermadder, sushi, sandwich og friskbagt sundt brød til en slags smørrebrød, der udskæres til små lækre pindemadder. Man kan eventuelt kombinere ved at lave en frugtanretning med friske frugter til dessert, så der er muligheder nok at vælge imellem.