Skal du snart rejse østpå til Asien? Så er det en god idé at prøve nogle af de traditionelle retter af derhjemme inden afrejse – så bliver maven ikke slået helt i stykker, og du bliver heller ikke negativt overrasket over udvalget af anderledes fødevarer.
Hvis jeg skal rejse afsted til et specifikt land, plejer jeg selv at udforske landets madkultur. Så føler jeg mig langt mere forberedt på min rejse, så jeg ikke bliver skuffet eller skræmt. Derfor plejer jeg også at forsøge at lave noget af den mad, som jeg med sikkerhed vil blive budt.
Jeg skal selv til Asien om et års tid, og derfor forsøger jeg også stille og roligt at introducere mine smagsløg på fisk, nudler og sushi – for er ikke særlig vild med sushi. Men, jeg SKAL lære at spise det. Derfor laver jeg det hjemmefra, og har derfor også fundet en ret god opskrift på nogle smagfulde sushistykker – som jeg selv synes ret godt om.
Nigiri sushi
Nigiri sushi er aflange risboller toppet med tun, laks, tang og kogte rejer. Alt på nær tangen har jeg lært at holde ret meget af efterhånden. For i denne kombination smager det helt fantastisk.
Ingredienser: 4 pers.
- Et stykke frossen, næsten optøet tun
- Et stykke frossen, let optøet laks
- En plade tang
- Kogte tigerrejer
- Sushiris
Sådan gør du
- Lav en portion sushiris og afkøl dem.
- Dyp hænderne i koldt vand.
- Tag ca. 2 spsk. ris op i hånden og form risene til en lille aflang, fast risklump.
- Læg risklumpen på et fad eller en tallerken. Kom skiver af fisk og rejer på risen.
- Skær tang i strimler og fold omkring »maven«.
- Server med sojasauce, wasabi og syltet ingefær (start med små mængder).
Du skal blot huske at spørge fiskehandleren, om fisken kan bruges til sushi, da det varierer meget. Men, det ved han alt om.
Hvis du synes godt om ovenstående sushistykker, så bør du prøve disse på denne hjemmeside. Jeg kan kun anbefale dem.
Ellers ønsker jeg dig/jer en god rejse!