Der findes næppe noget hyggeligere og bedre end hjemmebagt brød og kage, men der kan også være visse udfordringer, når der skal bages i det lille hjem. Hvor meget skal bageformen eksempelvis smøres ind? Læs med her, hvor du får et godt tip til, hvordan du kan bage, så det er nemt for både små og store.
Bagværk kræver gode redskaber
Du har måske hørt om en bademåtte tidligere, men har du også hørt om en bagemåtte? En bagemåtte er et simpelt redskab, som uden tvivl er meget effektiv samtidig. Bagemåtten vil derfor med sikkerhed blive en uundværlig del af dit køkken meget hurtigt. Det vil den især, da den både er meget anvendelig og nem at rengøre efter brug.
Bagemåtten er en lille måtte på størrelse med et stykke bagepapir. Når du skal bage, lægger du måtten på bagepladen i stedet for at bruge bagepapir. Du behøver ennda heller ikke at smøre bagemåtten – i stedet ruller du bare dejen direkte ud på måtten og stiller bagepladen ind i ovnen.
Sådan virker bagemåtten
Når dit bagværk er færdigt inde i ovnen, tager du pladen ud, og så kan du så nemt som ingenting flytte dit bagværk over på en rist. Bagemåtten er ikke “klistret”, og der vil derfor ikke være problemer med, at dit brød eller andet sidder fast på den.
Bagemåtten har tilmed den fordel, at den er nem at bruge igen og igen. Du skal bare huske at tørre bagemåtten af, rulle den sammen og så putte den i skabet, så er den klar til næste gang, du eller børnene skal bage. Hvis du desuden gerne vil give din bagemåtte en ekstra lang levetid, så husk, at den kun tåler op til 250 grader. Den kan kortvarigt være på 300 grader, men jo højere temperaturer, den udsættes for, desto kortere levetid har den.
Har I prøvet at lave bolsjer?
Bagemåtten er også god til meget andet end lige bagværk. Hvis du og familien får lyst til at kaste jer ud i at lave boljser, så er bagemåtten det ideelle redskab hertil. Du bruger den på samme måde, som når du bager. Den eneste forskel er, at du mellem bagepladen og bagemåtten placerer en fugtig klud, så måtten holdes endnu bedre på plads.