Halløjsa igen. Som tidligere nævnt er jeg sensitiv overfor gluten, hvilket har bragt mig mange udfordringer i forhold til mad. Mange jeg har mødt aner ofte ikke, hvad gluten egentligt er, og i hvilke produkter det befinder sig i. Som ny i den glutenfrie verden kan man derfor være lige så stort et spørgsmål i forhold hvad man må få, og hvad man ikke må få. Det som snart er sværere er, at kunne få bagværk til at fungere, som man gerne selv vil. Det vil jeg hjælpe dig en lille smule på vej med, da det bestemt ikke er let!
Hvad er gluten?
For at komme i gang, vil jeg introducere dig til, hvad gluten egentligt gør ved eks. en brøddej. Gluten er så at sige det bærende element i en brøddej. Det er det, som får brødet til at fremstå luftigt, da det har den egenskab at få brødet til at hæve og hænge sammen. Ved et glutenfrit brød vil du derfor opleve, at dit brød får sværere ved at hæve – og det bliver langt mere porøst, hvis ikke du tilsætter HUSK, som binder dejen sammen. MEN, det er ikke umuligt at bage et godt brød uden glute. Det kræver bare lidt tålmodighed i starten!
Start med brødblandinger
For ikke at hænge alt for meget med næbbet i starten over, at intet bagværk vil lykkes, så start med at find glutenfrie brødblandinger. Her har du nemlig en garanti for, at du ender med et brød, godt kan skæres i skiver, uden det brækker fra hinanden. (TIP: tilføj altid dobbelt fedtstof, for ellers bliver brødet kedeligt og tørt). Når du bliver modig, kan du begynde at finde opskrifter på diverse glutenfrie blogs. Hold øje med brødblandinger fra Finax, Semper, Dr. Schär, Kind og Rema 1000.
Læs varedeklarationerne
Som allergiker er det altid vigtigt at holde øje med varedeklarationerne. For du vil som ny i en glutenfri verden hurtigt opdage, at der er gluten i mange flere produkter end du troede. Især i pålæg kan der gemme sig gode mængder gluten under navnet ”modificeret stivelse/modificeret hvedestivelse”, ”dextrose” og ”bygmaltsekstrakt”. Der gemmer sig desværre gluten i meget konserveret mad, så tjek altid varen bagpå. Du bliver overrasket! (TIP: er du en slikmund, så skal slik også tjekkes bagpå. Der er hvede i mange slikprodukter).
Du kan læse dig til meget mere om gluten og glutenfrie produkter her.