Forretten er vigtigere end man tror

Lige så vigtig som saucen, eller sovsen om man vil, er for en god steg, lige så vigtig er en god forret for en vellykket middag.

At finde de perfekte forretter er lidt af en balancegang. Ikke nok med at den skal give hovedretten modspil, den må heller ikke mætte så meget at der ikke er plads til hovedretten og desserten.

Jeg er en hund efter forretter, og må ofte holde mig selv i skindet for ikke at spise mig mæt i dem. Derfor falder jeg lidt for tit tilbage til de gammelkendte klassikkere, såsom rejecocktail, parmaskinke med melon, og på lidt koldere dage, suppe. De mætter nemlig ikke for meget, men er i stedet de perfekte ’appetizers’ til når hovedretten serveres.

Husk at vær kreative, forretten betyder mere end du tror!

For et halvt års tid siden besluttede jeg mig så til, at søge andre, og for mig, mere eksperimenterende veje. Jeg begyndte at spise ude så ofte som økonomien tilladte, og valgte hver gang en ny forret. Nu har jeg så efterhånden prøvet en 20-25 stykker, og jeg glæder mig til at komme i gang med at afprøve nogle af dem hjemme hos mig selv. Jeg fandt en masse gode opskrifter hos ugebladet SØNDAG, som har et væld af lettilgængelige opskrifter.

Mit første forsøg bliver sushisandwich. Den smagte lækkert da jeg fik den, og den ser rimelig nem ud at lave. Jeg elsker rygeost, så den næste skal indeholde det.

Det vigtige er, at jeg har mod på det. For forretten er som sagt ikke det eneste. Jeg skal også finde ud af hvilke hovedretter der passer til. Selvom man som regel bestemmer hovedretten først og derefter finder en forret der passer til har jeg tænkt mig at gøre det omvendt. Og det projekt glæder jeg mig meget til at gå i krig med.